Marken er mejet
Velegnet til børn i 2.-3. klasse
Denne festlige høstsang lægger næsten op til, at der skal danses!
Indstudering
“Åben” sangen:
Børnene skal forestille sig at de er på en gård i midten af 1800-tallet.
På det tidspunkt var man meget afhængig af, at høsten blev god.
Der er god stemning på gården, for høsten er gået godt og det sidste læs er ved at blive kørt ind. Det hele skal fejres med en stor fest for både børn og voksne.
Bed børnene om at huske ét ord fra sangen.
Syng sangen for dem mens de lytter.Børnene fortæller hvilket ord de har husket.
Er der nogle ord som børnene ikke forstår? Tal om de svære ord.
Børnene lytter igen til sangen og skal nu huske endnu et ord.
Børnene skal nu hoppe/klappe eller lignende hver gang de hører “deres” ord.
Børnene lærer sangen ved hjælp af ekkosang.
Syng herefter sangen med forskellige variationer.
Repetition
Del børnene i to hold.
Hold en inviterende hånd ud mod det hold som skal synge.
Skift for hver linje.
Når børnene er gode til det, kan du skifte midt i en linje.
Vis børnene klappene i første del af sangen (se video).
Måske en af børnene vil hjælpe dig?Øv bevægelserne “ud i luften”, evt. som ekko og gerne med en hjælperemse, eks. “egne - højre - egne - venstre - egne - begge - egne - lår”.
Giv børnene 20 sekunder til at finde sammen to og to.
Øv klappene sammen, gerne med hjælperemsen.
Lær bevægelserne til anden del af sangen.
Syng sangen med bevægelser og klap.
Syng sangen stumt men med bevægelser og klap.
Slut med at både synge og lave bevægelserne og klap.
Syng sangen (inkl. bevægelse/klap) med forskellige variationer.
Det kan især være sjovt at variere tempoet i denne sang!
-
Associationer
Ekkosang
Find en fejl
Formhøring
Gæt en betydning
Husk et ord
Syng i hold
Talekor
Usynlige ord
“Åben” sangen
-
Bevægelse og dans
Bogstavjagt
Orddetektiv
Vippesang
Videoer til undervisningen
Marken er mejet
3 gennemspilninger af verset med klaverakkompagnement og tekst.
Marken er mejet - begge vers
Vers 1 og 2 med tekst.