Sneflokke kommer vrimlende

Velegnet til børn i 1.-3. klasse

Sneflokke kommer vrimlende har en malende tekst og en energisk melodi som gør sangen sjov at synge.

Indstudering

“Åben” sangen
Børnene skal forestille sig, at de bor på en gård i gamle dage. 
Det er vinter og det er et værre snevejr!
Vinden puster sneen afsted og alt bliver dækket af et hvidt lag sne.
På gården er der et skur, et fadebur, hvor I gemmer maden.
Der er dog så utæt, at sneen fyger ind af sprækkerne i væggen.
Også ude i stalden, hvor fårene står, er der kommet sne ind.
Det glimter flot i deres pels. 

Aktiv lytning + ekkosang:

  1. Syng verset for børnene og klap melodiens rytme på sidste ord i linje 1-3 og 5-7. (Vær opmærksom på, at der ikke klappes i linje 4 og 8.)

  2. Bed børnene om at høre hvilke ord du klapper på.
    Børnene lytter igen og svarer.
    For hvert korrekt svar synger og klapper I ordet.
    Gentag lytteøvelsen efter behov. 

  3. Syng sangen. Børnene klapper og synger med på ordene. 

  4. Indstuder sangen ved hjælp af ekkosang.

  5. Har klappe-ordene i hhv. linje 1-3 og 5-7 noget til fælles? De rimer!

  6. Lad børnene finde på forskellige bevægelser de kan lave når I synger rimordene.

Gæt en betydning
Børnene skal gætte hvad ordene trimlende, knyger og hækkerne betyder. 

Giv dem 2-3 forskellige bud på hvad hver enkelt ord betyder og lad dem gætte. 

Tal om det rigtige svar.

Repetition

Variatoner + talekor

  1. Syng sangen med forskellige variationer.

  2. I kan også sige sangen som en rap (talekor). 

Forslag:
Del børnene i tre hold.
Hold 1 rapper linjerne 1-3 og 5-7.
Hold 2 rapper med på klappe-ordene fra sidst.
Hold 3 rapper linje 4 og 8.
Børnene må gerne lege seje rappere imens!

Bevægelse og dans
Giv børnene 20 sekunder til at lave en flot rundkreds. 

  1. Tag hinanden i hænderne og dans dansen med børnene.
    Du behøver ikke at forklare. Bare dans - så skal de nok følge med!

  2. I kan variere dansen med eks. stumsang.

  • Aktiv lytning
    Associationer
    Bevægelse og dans
    Ekkosang
    Gæt en betydning
    Illustrationer
    Stumsang
    Syng i hold
    Talekor

  • Bogstavjagt
    Find en fejl
    Formhøring
    Orddetektiv
    Usynlige ord

Videoer til undervisningen

Sneflokke kommer vrimlende

3 gennemspilninger af verset med klaverakkompagnement og tekst.

Sneflokke kommer vrimlende - dans

1 gennemspilning af verset med dans